Sunday 3 June 2012

Første indlæg skrives mens BBC's Sherlock kører i baggrunden (gennemses for, hvad, 7. gang? (Formegentlig 8.) Glimrende baggrundsstøj i hvert tilfælde.) - classy.

Jeg har ikke kørt blog før (har kun oprettet én anden med ét sølle indlæg), men jeg har haft lyst til at forsøge mig med det i et stykke tid, so here we are. Hvis jeg er heldig får jeg faktisk inkorporeret det i min mentale liste af ting jeg skal have checket en gang imellem, og så glemmer jeg den forhåbentlig ikke for længe ad gangen (som dengang med en af mine online comics - not good). Men lad os nu se.

Jeg gætter ikke på at mange andre end et par få nære venner vil få interesse for denne blog, så hele introduktionsdelen er jeg ikke så hot på. Op til flere års brug af online brugere primært bestående af art blogs hvor jeg, for det meste for at undgå potentielt drama, har vænnet mig til ikke at give den store del personlige informationer ud (ingen info udover hvad der er relevant for ens værker gør det svært for folk at udvikle en mening om ens person), bliver nok svært at slippe af med. Så det kan godt være det kommer til at fungere lidt atypisk i og med at det jo vil blive en personlig blog, og jeg samtidig lige skal vænne mig til at faktisk fortælle om mig selv og min hverdag.

Og hvad jeg rent faktisk kommer til at skrive om, er jeg heller ikke helt sikker på (uddannelsesmål og fremskridt, tegninger, personlige små projekter, en blanding af det hele?), men en introduktion til mit generelle livssyn er vel relevant;

Jeg er et af den slags mennesker, der ikke er bange for at dø.
Ikke forstået som at jeg aktivt søger det på nogen mulig måde, eller ikke ville forsøge at undvige en potentiel fatal situation, men det er heller ikke noget jeg er synderligt bekymret om. Jeg er ikke et religiøst menneske, men accepterer at man jo (indtil videre) ikke kan fuldstændigt afskrive de forskellige skabelsesteorier, og idéen om en eksistens efter døden. Så som sådan er det bare ny info, jeg kun kan få på egen hånd.

Jeg er ikke overligt ambitiøs eller hungrer efter succes/et bestemt mål i livet på den ene eller anden måde.
Jeg vil gerne lære så meget jeg kan, om så mange forskellige emner som muligt. (Og finder jeg på tærsklen til min død ud af at størstedelen jeg ved er forkert eller noget videnskaben generelt har misforstået - jamen så ville det blot betyde at der var det mere til verden.)
Så jeg er også af den overbevisning at næsten ingen viden er ubetydelig. Dog er der bestemte områder jeg er specielt fascineret af - astronomi, neurologi, kernefysik, lægevidenskaben, med videre. Så det er et bestemt hjørne jeg primært bevæger mig rundt i, men jeg nyder så også at nippe til andre former for viden - musik og sprog.
Det afspejler sig også i mit valg af uddannelse og hvad jeg primært bruger min fritid på at logge i mine mentale mapper;
Jeg tager efter sommer fysik, kemi og matematik som enkeltkurser, og dernæst tager jeg på universitetet for at læse til kiropraktor (praktiserende læge var også interessant, men med for megen kontakt til for mange mennesker om dagen) (og kirurgi for specifikt et område). I min fritid læser jeg i gamle medicinske bøger og slår alle ord og termer jeg ikke kender, op (teknisk set irrelevante for mig dagligdag, men det er også blot for videns skyld), jeg begynder snart til violintimer, og vil gerne også læse fransk engang til sommer. (Og så gerne noget springgymnastik eller atletik - hjernen har det trods alt bedst i en velfungerende krop.) De sidste to er mest for at beskæftige mig med noget andet end hvad min hverdag kommer til at blive fyldt med de næste mange år.

Og finder jeg efterfølgende ud af at jeg ikke kan komme i job, eller at jobbet blot ikke tiltaler mig? Så begynder jeg på noget nyt - så har jeg da i det mindste fået ny viden. Og det er egentlig mest det, jeg er ude efter.

Jeg synes (nok uden overraskelse) at det er en rimelig normal tilgang til tilværelsen, men har gentagne gange fået andet at vide. Så jeg tænkte det var værd at nævne, for det påvirker i den grad hvordan jeg ser ting i min hverdag, hvilke beslutninger jeg foretager mig, og hvad jeg generelt prioriterer at bruge min tid på.

Am I talking too much? Probably. Kort og kontant er ikke mig. (Det er ordentlig punktsætning tydeligvis heller ikke.) (Begge kan forhåbentlig arbejdes på i forbindelse med at blogge.)

Udover dette er jeg aseksuel, aromantisk og i et (efter min mening) ganske glimrende forhold,
jeg er meget indadvendt men har en overraskende stor vennekreds,
og mine bedste fag er overvejende sociale fag, men jeg finder de naturvidenskabelige mere interessante så det er dem jeg primært beskæftiger mig med.
(Alt potentielt stof til senere - mest af alt skrevet ned så jeg forhåbentlig får mig selv i gang.) (En liste af alle de små projekter jeg selv har gang i var måske også en idé.)

Men først skal jeg have gjort noget ved mit tema for det er da noget kedeligt!

No comments:

Post a Comment