Monday 31 December 2012

Efter at have holdt skarpt øje med pageview counteren for bloggen, har jeg kunne konstatere at bloggen højst sandsynligt ikke bliver læst af nogen. Så advarsel til dem for hvem det nu måtte være relevant for den ene eller anden grund; fra nu af blogges der for alvor som om ingen læste denne blog.

Hej, mit navn er Sasha, og jeg har som knap-21-årig fundet ud af at jeg højst sandsynligt har højt-fungerende autisme eller mild Asperger's, og social angst. Jeg er ikke synderligt bekymret over nogen af disse diagnoser; jeg er faktisk bare frustreret over at jeg ikke har vidst det noget før. For hej, det giver mening og forklarer rigtig mange aspekter af mit liv. Basically;

Jeg er ikke en dårlig person, ligemeget hvor meget jeg forsøger at overbevise mig selv om det. (Eller, well, jeg kan i det mindste ikke beskyldes for at være en dårlig person over en hel del grunde jeg tidligere tog for givet; da de skyldes ting der er uden for min kontrol. Eksempler: )

1) Jeg kan ikke være sammen med folk mere end et par dage ad gangen. For nogen kun i en dags tid, og for nogle få undtagelser kan jeg være sammen med dem i 1 uge+ ad gangen (vi snakker 2 mennesker her, ud af hele min vennekreds).
Ikke fordi jeg er en dårlig person, men fordi jeg er indadvendt, har svært ved at læse sociale situationer og skal derfor arbejde ekstra hårdt på 'social niceties', og fordi jeg bliver anspændt over krævende sociale situationer.

2) Jeg kan ikke med idéen om at være i et forhold. Der har været et par stykker hvor det har virket attraktivt, men dem hvor jeg har forsøgt at agere på det er endt ud i at den anden person blev såret. Dette er grundet, udover min komplette mangel på interesse i intimt samvær af nogen art samt egentlige mangel på evne til at se på nogen romantisk, at jeg føler mig 'fanget' rigtig hurtigt - grundet den sociale angst. Jeg har brug for at kunne komme helt og aldeles på afstand af ting i det øjeblik jeg føler det nødvendigt, og jeg har brug for at kunne gøre det så længe jeg har lyst. Jeg kan simpelthen ikke tage hensyn til en anden persons ønsker og forventninger, og jeg har ikke lyst til at lade som om. Det kan jeg ikke.

3) Jeg forstår ikke altid andre menneskers besættelse af bestemte emner. Romantik, seksuelt samvær af enhver art, om de er single eller ej, deres plads i verden osv. osv. Jeg har enormt klare idéer i mit hoved om hvordan verden fungerer for mig og hvordan jeg ser mig selv i forhold til andre elementer i den, og jeg har simpelthen ikke empatien til at sætte mig ordentligt ind i andres situation vedr. dette.

4) Morbide ting er interessante, punktum. Jo mere off-limits og skævt i forhold til hvad man normalt 'må', jo bedre.

5) Nogle gange har jeg lyst til at gøre bestemte romantiske/venne ting jeg har læst om eller set i en film. Ikke fordi jeg føler det er noget jeg som sådan har lyst til bare for at gøre det - men blot for at vise at jeg ved denne ting vil gøre en person glad / interessere dem. Det er fuldstændigt som at finde en bestemt information nogen bestemte i ens omgangskreds ville være interesseret i / imponeret over at man ved.

6a) Nogle gange holder jeg vejret til jeg kan mærke mine muskler spasmer, blot for at forsøge at finde ud af hvordan iltmangel egentlig føles.

6b) I forbindelse med samme tankegang kan jeg godt lide at opleve ekstremer for min krop, blot for at katalogisere min førstehåndsoplevelse med det. Jeg har intet dødsønske, jeg vil blot gerne have infoen på første hånd.

Shit, jeg ved ikke engang hvad jeg ville med dette indlæg. Jeg har ikke sovet i 48 timer, og det ser heller ikke ud til at jeg får sovet i nat. Jeg tror jeg vil fordybe mig i mine kemi rapporter.
Godt nytår.

No comments:

Post a Comment